Artefina Design

Dansk design med internationalt format

Ideen til Artefina Design opstod, som så meget andet i livet, ved en tilfældighed.
Året var 1995, hvor de to søstre Anne-Mette og Rikke Buhl på moderens opfordring etablerede den danske designvirksomhed.
Søstrene Buhl har begge en stor lidenskab for og viden om tekstiler og derfor har det også været en naturlig udvikling siden firmaets begyndelse og til i dag, at næsten al kreativ energi bruges på at udvikle nye og trendsættende tekstildesigns.
Inspirationen til de flotte mønstre, farver og materialevalg ligger lige for. Artefina Design har nemlig domicil i Hjerting ved det brusende og imponerende Vesterhav i Jylland. Filosofien bag udviklingen af tekstilserierne er, at tingene skal kunne bruges og skal kunne tåle noget. Tid til familien, tid til de ”gamle sysler”, tid til danske højtider og traditioner – er alle temaer, der præger produktudviklingen.

Antal varer: 5